Pernille skrev en stil om mig (hun gik i 7. klasse!!)

 

Et menneske jeg beundrer og ser op til Søren Berthelsen

 

Jeg har valgt at skrive om en kær ven, som jeg har kendt hele mit liv, og som virkelig er en inspiration og motivation til at leve livet fuldt ud; Søren Berthelsen. I 2005 fik Søren en hjerneblødning og har været lam i venstre side lige siden. Selvom en livsforandring som det, burde give en masse bitterhed, og ikke mindst problemer i hverdagen, så må jeg sige at Søren nok er en af de mest glade mennesker jeg kender.

 I en alder af 55 år fik Søren, i 2005, en hjerneblødning. Han faldt om i sit eget hjem og blev hentet af en ambulance kort efter. Lige siden da har han været lam i hele venstre side, som har resulteret i at han bruger det meste af sin tid siddende i en el- scooter. Søren er dog langt fra sur på tilværelsen. Han bor i et lejlighedskompleks i Kolding, tæt på hans stamcafé: The Café Mokka. Han bor også tæt på støttecentret Cortex, et center som Søren har haft meget glæde af at besøge. Han er også medlem af en lille klub i Kolding der kalder sig selv Halvhjernebanden. Det er en lille gruppe på fire der alle har en hjerneskade.

Halvhjernebanden; (fra venstre) Verner Thune, Søren Berthelsen, Jørgen Meier og Katja Pedersen

Søren bor i et handikapvenligt lejlighedskompleks i Kolding, hvor han er nabo til Katja. Katja er 39 år gammel og er Sørens kæreste. Da Katja var helt lille blev hun opereret og fik fjernet en del af hjernen. Hun er også senere blevet behandlet for epilepsi. Det har gået meget ud over Katjas sociale færdigheder men når først du kender hende, bliver du bekræftet i at selvom man er fysisk eller psykisk handicappet, så er livet stadig en smuk ting.

Jeg har kendt søren hele mit liv. Han startede med at være pædagogmedhjælper i min fars børnehave, så min far har også kendt ham hele livet. Siden mine forældre var helt små har de begge camperet på en ø i Lillebælt, der hedder Baagø. Det har Søren også gjort rigtig længe, så mine forældre har altid kendt Søren. Jeg kan huske at min mor har fortalt historier om hvordan søren var før han blev lam. Om at han var en rigtig god surfer, han havde en kone, 3 børn, han var rektor på en stor skole for unge, og han levede egentligt et dejligt, stille og roligt liv. Men så blev han syg.

Chock

Det var selvfølgelig et stort chok for familien, men de lærte at komme videre i livet, og få det bedste ud af det. Efter et stykke tid valgte Sørens kone, Dorte, at hun gerne ville skilles. Men som med alt andet her i livet, så tog Søren det med oprejst pande og et lille smil på læben. De holdte en stor skilsmissefest og de snakker stadig godt sammen.

 Viktor

I 2009 fik Søren et barnebarn, der blev navngivet Viktor. Søren er meget glad for ham og tilbringer også meget tid med ham.

 Rejser

Rejser er også en stor del af Sørens liv. Han tager ofte på ferie med støttecentret og Katja. Han rejste også meget før han blev syg.Søren lever som sagt et meget travlt og aktivt liv. Han har i flere år været med til noget handikapsejlads. Han går til ridning en gang om ugen og er en meget aktiv svømmer i sommermånederne

 

 

Bågø

 

Hver sommer camperer Søren, som sagt på Baagø. Han tager derover og er der ihele juli måned. Katja er der også, men pga. hendes hjerneskade kan hun godt blive forvirret og træt af alle menneskerne, så hun tager ofte hjem før ham. Han svømmer meget og læser i sit fortelt. Han kører op på havnen og starter dagen med en dukkert efterfulgt af en god kop kaffe ved kiosken. Vores nabo derovre, Karoline, min søster og jeg tager opvasken for ham når Katja ikke er der. De spiser ofte nede ved os, og vi hygger os rigtig meget.

 

 

 

Søren giver nogle gange foredrag nede på hans støttecenter, hvor han deler ud af hans erfaringer om livet som handikappet. At have overskud og selvironi nok til at dele ud på den måde, viser også hvor stort et menneske Søren er. Han har lært mig at uanset hvordan dit liv er, så skal du få mest ud af det, og elske det.

 

 

 

 

 

Søren på Baagø.

 

 

Pernille Salskov Lagoni, 2015